Skip to main content

Forfatter: VICTOR HELGOGAARD

Ny Spedition & Shipping trainee

Byd velkommen til Joachim Dharmapalan Bjørntoft

Joachim er et kendt ansigt hos Mesterflyt. Han har nemlig været ansat som flyttechauffør i virksomheden de seneste 2,5 år efter at have afsluttet sin ungdomsuddannelse. Joachim har længe haft en ønske om at læse spedition og shipping, så da der opstod en mulighed i vores internationale afdeling greb vi den.

Derfor er Joachim pr. 1. marts 2022 tiltrådt i et trainee forløb over de næste 2 år, som giver ham en uddannelse inden for kontor med speciale i spedition og shipping.

Om stillingen og fremtiden fortæller Joachim selv

Det at jeg har et indgående kendskab til virksomheden gjorde min beslutning meget nem, da jeg blev tilbudt stillingen. Jeg kender allerede virksomhedens processor og har været med hele vejen rundt igennem flere år. Jeg ser frem til de nye spændende udfordringer, hvor jeg får mulighed for at bygge videre på mine erfaringer og min teoretiske viden.

En værdifuld uddannelse

Vi sætter en ære i at være med til at uddanne fremtidens Danmark. Derfor føler vi også en forpligtelse til at tage vores del af ansvaret ved at ansætte ambitiøse mennesker i trainee-forløb, som giver dem et vigtig og værdifuld grundlag at fortsætte deres personlige udvikling på. 

Derfor glæder vi os også over, at Joachim har valgt at fortsætte sin rejse sammen med os.

Læs videre

OMDANNELSE FRA APS TIL A/S

Mesterflyt omdanner selskabet fra ApS til A/S

Selskabsændring

Mesterflyt har gennemgået en stor vækst de seneste år, hvorfor ledelsen og dens bestyrelse har truffet beslutning om at omdanne selskabsformen fra et anpartsselskab til et aktieselskab. Dette gøres primært fordi vi ønsker at fremstå mere seriøse og stå stærkere over for samarbejdspartnere, konkurrenter og kunder. Der stilles strengere krav til et A/S end et ApS i forhold til minimumskapital og ledelsesstruktur m.v.. Derfor bliver et A/S ofte betragtet som mere seriøst og professionelt.

Ændringen kommer også som et naturligt led af, at Mesterflyt for nyligt har etableret en professionel bestyrelse. Et element som er et krav for at omdanne til et A/S.

Ændringen trådte i kraft den 21. februar 2022.

Læs videre

Holbæk Erhvervsforum – grøn vækststrategi

Victor Helgogaard vil ikke kun flytte ting og sager. Han vil også flytte grænsen for, hvor bæredygtigt et flyttefirma kan være. For Mesterflyt arbejder ansvarligt med grøn omstilling og FN’s Verdensmål for at reducere egne CO2-udledninger. Hele processen er godt i gang, men de er langt fra i mål endnu. Bliv inspireret af rejsen og læs mere om klimavenlige flyttekasser, kørsel med tom luft og flere andre bæredygtige hverdagshandlinger, som Mesterflyt har gang i.

Flyttesjakket tager fat og arbejder sig målrettet gennem de mange flyttekasser, der stødt og roligt forsvinder fra huset og ender i containerens dyb. Familien i huset er på vej til en udstationering i udlandet, så alt indbo skal stuves sammen i flyttecontaineren og sendes afsted mod de nye fjerne kyster. Det er en rutineopgave for et flyttefirma, og den ikke ser ud til at adskille sig fra alle andre flyttefirmaer – medmindre man ser virkelig godt efter.

En lidt grønnere flytteproces

For flyttesjakket kommer fra Mesterflyt, som er begyndt at arbejde med bæredygtig materialeanvendelse. Selve flytteprocessen som beskrevet i eksemplet ovenfor er den samme som før, men materialerne er blevet grønnere. Det betyder, at når flyttekasserne tapes samme, så er den klassiske PVC-tape med plastfolie erstattet af en mere miljøvenlig tape. Og de mange flyttekasser, som pakkes ved hver flytning, er fremstillet af 75% genbrugt FSC-mærket papir samt 25% træ fra bæredygtigt skovbrug.

”Vi forsøger at udskifte almindelige materialer med mere bæredygtige alle de steder, det overhovedet kan lade sig gøre. Lige nu er vi for eksempel ved at teste, om vi kan bruge stropper i stedet for træafstivere, når tingene skal spændes fast i containerne,” forklarer Victor Helgogaard, administrerende direktør hos Mesterflyt, ”For med stropper vil vi kunne spare jordens ressourceforbrug for en hel del træ. Vi skal dog først være helt sikre på, at sikkerheden og stabiliteten bliver lige så høj som før.”

En anden bæredygtig udfordring i flytteprocessen er flyttebilerne. Eldrevne flyttebiler er (endnu) ikke en mulighed i flyttebranchen, da de ikke kan køre lange distancer med en tung last. I stedet har Mesterflyt valgt at holde en bilpark af nyere dato, hvor de ældste er fra 2018, og hvor alle tilhører den højest mulige miljøklasse med effektive partikelfiltre (Euronorm 6).

Erhvervskunder stiller krav

Mesterflyt er et flyttefirma med hovedkontor i Holbæk. Victor Helgogaard etablerede det i 2017 og siden da er det vokset til 33 ansatte, og i højsæsonen fra juni til september hyres der lige så mange ekstra flyttefolk ind.

En stor del af Mesterflyts kunder er erhvervskunder. Det er kommuner, statslige instanser og private virksomheder, der har brug for hjælp til interne flytninger, mindre kontorrokader og større organisationsændringer. Det er også store koncerner såsom Danske Bank, Novo og Mærsk som udover flytteopgaver har personale, der skal ind- og udstationeres fra og til udlandet.

Kort sagt så er det erhvervskunder, som selv arbejder seriøst med FN’s Verdensmål, og som møder krav om bæredygtighed fra omverdenen, deres kunder og ansatte. De krav siver ned om ørerne på Mesterflyt, når de indgår samarbejdsaftaler.

”Vi bliver blandt andet spurgt, om vi kan dokumentere CO2-udledningerne fra en flytteproces. Der er vi ikke helt i hus endnu, men det kommer vi,” siger Victor Helgogaard og fortæller, at de lige nu kan dokumentere CO2-udledninger fra flere materialer – fx deres flyttekasser.

En flyttekasse fra Mesterflyt bruges i gennemsnit til 5 flytninger. Så er den slidt op og bliver kørt til  genbrugsstationen. Her får Mesterflyt kilotal for hvor meget af pappet, der kan genanvendes, og hvor meget der må hugges op. Disse tal kan omregnes til den samlede CO2-besparelse og er central dokumentation for materialets bæredygtighed.

Hverdagshandlinger & FN’s Verdensmål

Når Victor Helgogaard og hans medarbejdere på kontoret arbejder med bæredygtig omstilling, tager de udgangspunkt i hele flytteprocessen – lige fra hvordan de planlægger, udfører og afslutter en opgave. For logistikken mellem flytningerne betyder rigtig meget.

”Vi kigger på nye løsninger og prøver om vi kan gøre det hele lidt mere klimavenligt,” forklarer Victor Helgogaard:

”Sådan noget som transport af tom luft – altså når vi kører med tomme flyttebiler – er rigtig dyrt både i benzin og CO2. Det er ren spildkørsel og noget, vi arbejder meget på at undgå – blandt andet ved at bruge et intelligent flådestyringssystem og ved at tænke i strategiske parkeringer af vores flyttebiler. De skal ikke køre tomme frem og tilbage mellem Holbæk og København, men blive i det område, hvor de aktuelt har mange opgaver.” 

Helt konkret har de hos Mesterflyt analyseret sig frem til 5 verdensmål, hvor virksomheden kan gøre en forskel. Så har de omsat de overordnede verdensmål til de konkrete hverdagshandlinger.  Eksempelvis hænger kampen mod tomkørsel sammen med Verdensmål 13 KlimaindsatsVerdensmål 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst kobles sammen med virksomhedens fokus på et godt arbejdsmiljø, overenskomstmæssige vilkår, massageordning og en tilknyttet sundhedsrådgiver. Og de bæredygtige og genanvendelige flyttekasser hænger sammen med Verdensmål 12 Ansvarligt forbrug og produktion.

Internationale kontrakter og årlig audit

Mesterflyt har også udarbejdet en fuld CSR-strategi med afsnit om menneskerettigheder, anti-korruptionstiltag, arbejdstagerrettigheder samt klima og miljø. I den sammenhæng er der nedsat et CSR-udvalg bestående af nøglepersoner på kontoret, og virksomheden forpligter sig til en årlig CSR-rapportering med åben kommunikation om status på KPI’er.

Det ser alt sammen meget formaliseret og akademisk ud, og spørgsmålet opstår, om det virkelig er nødvendigt for et dansk flyttefirma.

”Vi møder det som krav i mange af de kontrakter, vi underskriver med internationale koncerner og store virksomheder,” forklarer Victor Helgogaard, ”Så hvis vi vil have kunderne, så skal vi også have styr på alle processerne.” Et konkret eksempel er, at mange stiller krav om en årlig audit, hvor Mesterflyt belyser årets fremdrift i forhold til bæredygtig omstilling.

Det er kun knap et år siden, CSR-strategien blev underskrevet den 26. november 2020, så den første statusrapport er endnu ikke udkommet.

Faktaboks:

Gode råd til at komme i gang

Victor Helgogaard har tre gode råd til andre små virksomheder, der står overfor at skulle i gang med bæredygtig omstilling:

  1. Ræk hånden ud når du har brug for det – Få hjælp af eksterne eksperter, der ved mere om emnet, end du selv gør. Her er det let at tage fat i erhvervshusene, fx Erhvervshus Sjælland eller Holbæk Erhvervsforum.
  2. Sæt handling bag dine ideer – Det er let af få løse ideer, men det er svært at omsætte dem til konkret handling. Sørg for at inddrage folk omkring dig, for så vil du opleve, at der bliver kortere fra tanke til handling.
  3. Udvælg kun 3-5 Verdensmål – Du kan ikke redde hele verden, og du kan ikke gabe over alle FN’s Verdensmål. Så fokuser kun på de mål, der er mest relevante for din virksomhed.

Vidste du…

at Mesterflyt har fået udvidet produktpakken med en flyttekasse i genanvendeligt plast? Den er funktionel, kan klappes sammen og anvendes igen og igen. Flyttekassen er dog 1600 % dyrere end en papkasse, så nu er spørgsmålet om kunderne er klar til at betale prisen for en bæredygtig flyttekasse. Flyttekassen er udviklet af Schoeller Plast.

Læs videre

Mesterflyt åbner ny afdeling i Storkøbenhavn

Lav en huskeliste ved flytning

Mesterflyt, med hovedkontor i Holbæk har oplevet en stor vækst i deres aktiviteter omkring Københavnsområdet, og virksomheden har derfor gennem en længere periode undersøgt mulighederne for at udvide aktiviteterne og etablere sig bedre geografisk i området i forhold til kunderne.

𝙀𝙟𝙚𝙧 𝙤𝙜 𝘿𝙞𝙧𝙚𝙠𝙩ø𝙧 𝙞 𝙈𝙚𝙨𝙩𝙚𝙧𝙛𝙡𝙮𝙩, 𝙑𝙞𝙘𝙩𝙤𝙧 𝙃𝙚𝙡𝙜𝙤𝙜𝙖𝙖𝙧𝙙

”𝙈𝙚𝙙 𝙚𝙩𝙖𝙗𝙡𝙚𝙧𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙖𝙛 𝙖𝙛𝙙𝙚𝙡𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙞 𝘼𝙡𝙗𝙚𝙧𝙩𝙨𝙡𝙪𝙣𝙙 𝙧𝙮𝙠𝙠𝙚𝙧 𝙫𝙞 𝙤𝙨 𝙚𝙣𝙙𝙣𝙪 𝙩æ𝙩𝙩𝙚𝙧𝙚 𝙥å 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙠𝙪𝙣𝙙𝙚𝙧. 𝘿𝙚𝙩 𝙜𝙞𝙫𝙚𝙧 𝙗å𝙙𝙚 ø𝙠𝙤𝙣𝙤𝙢𝙞𝙨𝙠 𝙫æ𝙧𝙙𝙞 𝙛𝙤𝙧 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙠𝙪𝙣𝙙𝙚𝙧 𝙤𝙜 𝙫𝙞𝙜𝙩𝙞𝙜𝙨𝙩 𝙖𝙛 𝙖𝙡𝙩, 𝙨å 𝙢𝙞𝙣𝙙𝙨𝙠𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙩 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝘾𝙤2 𝙪𝙙𝙡𝙚𝙙𝙣𝙞𝙣𝙜 𝙗𝙚𝙩𝙧𝙖𝙜𝙩𝙚𝙡𝙞𝙜𝙩, 𝙖𝙩 𝙫𝙞 𝙣𝙪 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙝𝙖𝙧 𝙨𝙖𝙢𝙢𝙚 𝙜𝙚𝙤𝙜𝙧𝙖𝙛𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙖𝙛𝙨𝙩𝙖𝙣𝙙 𝙩𝙞𝙡 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙠𝙪𝙣𝙙𝙚𝙧, 𝙤𝙜 𝙙𝙚𝙧𝙢𝙚𝙙 𝙠𝙖𝙣 𝙨𝙥𝙖𝙧𝙚 𝙚𝙣 𝙢𝙖𝙨𝙨𝙚 𝙩𝙤𝙢𝙠ø𝙧𝙨𝙚𝙡 𝙤𝙜 𝙗𝙧æ𝙣𝙙𝙨𝙩𝙤𝙛. 𝙄𝙨æ𝙧 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙖𝙢𝙗𝙞𝙩𝙞𝙤𝙣 𝙤𝙢𝙠𝙧𝙞𝙣𝙜 𝙚𝙣 𝙜𝙧ø𝙣𝙣𝙚𝙧𝙚 𝙛𝙧𝙚𝙢𝙩𝙞𝙙 𝙝𝙖𝙧 𝙫æ𝙧𝙚𝙩 𝙚𝙣 𝙫𝙞𝙜𝙩𝙞𝙜 𝙛𝙖𝙠𝙩𝙤𝙧 𝙞 𝙛𝙤𝙧𝙝𝙤𝙡𝙙 𝙩𝙞𝙡 𝙞𝙣𝙫𝙚𝙨𝙩𝙚𝙧𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙖𝙛 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙣𝙮𝙚 𝙡𝙤𝙠𝙖𝙩𝙞𝙤𝙣.”

I forbindelse med etableringen af den nye afdeling i Albertslund har Mesterflyt ligeledes ansat en ny administrativ medarbejder, som skal bistå den daglige drift med base fra kontoret i Albertslund.

Efter tilføjelsen af afdelingen i Albertslund råder Mesterflyt nu over 3000m2 opbevaringslager samt kontorfaciliteter i både Holbæk og Albertslund, som huser virksomhedens 9 administrative ansatte og 30 flyttechauffører.

Læs videre

Domicil flytning for Imotions

Imotions har i længere tid haft vokseværk og derfor kunne de ikke længere være i deres eksisterende domicil. Derfor stod de overfor en logistisk udfordring i form af flytning af alt inventar uden det berørte deres medarbejderes kostbare arbejdstid. Flytningen vedrørte 50 arbejdspladser med tilhørende IT, mødelokaler, fællesområder og diverse kontormøbler. Opgaven krævede altså nøje planlægning og erfaring.

Til løsning af opgaven faldt valget på Mesterflyt.

Flytning udeb overflødig nedetid

Efter ønske fra Imotions blev flytningen udført en lørdag. På den måde kunne de ansatte forlade deres arbejdsplads fredag eftermiddag og nyde weekenden uden at skulle tænke på hvordan deres skrivebord kom fra A-B og stod klar om mandagen på en ny lokation.
Forud for flyttedagen havde Mesterflyt leveret alle nødvendige pakkematerialer og rådgivet omkring nedpakningen, så alting stod klar til selve flyttedagen. Imotions valgte nemlig at deres medarbejdere selv skulle pakke ned inden de gik på weekend.
Mesterflyt rykkede ind med flytteholdet fra morgenstunden og gik straks i gang med at flytte det planlagte inventar fra domicilet og ned i de ankomne flyttebiler. Inventaret blev fragtet i flere flyttebiler til den nye adresse hvor alting blev placeret som planlagt og sat op til brug – så kunne medarbejderne bare møde op om mandagen og tænde deres computer og fortsætte deres arbejde hvor de slap om fredagen.
Jacob

Imotions

Alle aftaler overholdt, tidplanen var præcis, fleksible og hjælpsomme i ft kasser, pakkepapir osv. Opmærksomme og søde gutter. Så alt i alt klart anbefaling.
Alt i alt en effektiv flytning hvor kundens behov var i fokus fra start til slut og som endte præcis som planlagt.

Læs videre

Mesterflyt bistod Odsherred Kommune

Kan man flytte 200 arbejdspladser på en weekend uden nedetid for medarbejderne?
 
Svaret er JA, 360 grader flytning! Vi har været i gang med et større projekt i forbindelse med Rådhusrokade på Odsherred Kommunes Rådhus.

Knap 200 medarbejdere skulle have ny arbejdsplads på Rådhusets kontor. Derfor kontaktede Odsherred Kommune Mesterflyt, som har været en mangeårig samarbejdspartner, for hjælp hertil.
 
Mesterflyt bistod med hele planlægningsprocessen, koordineringen og logistikstyringen forud for den fysiske flytning, så intet var overladt til tilfældighederne. Det medførte mange planlægningsmøder med de ansvarlige på kommunen, hvor vi rådgav omkring placering af de nye arbejdspladser, opmærkning af inventar som skulle flyttes, nedkabling af IT på arbejdsstationerne, den fysiske flytning, samt opkabling af IT og kvalitetssikring af dette, så vi var sikre på at alting virkede ved medarbejderenes fremmøde.
 
Vi vil gerne byde alle medarbejdere på Odsherred Kommune velkommen til deres nye arbejdsplads 🙂

Læs videre

EN RIGTIG GOD DAG

I dag er vores medarbejder Jonas Julin blevet belønnet med et ISS æble. En anerkendelse som kun ISS medarbejdere førhen har modtaget. Det betyder at Jonas er den første uden for ISS organisationen til at modtage denne anerkendelse og store ære.

Prisen for et Æble gives til en person, som har gjort en ekstraordinær forskel for kunden og for ISS.

Vi er utroligt stolte af, at have Jonas iblandt vores medarbejderstab og ønsker ham stort tillykke med den flotte udmærkelse.

Læs videre

Vinder kontrakt for Boligforeningen AAB

Boligforeningen AAB har truffet en beslutning om at flytte hovedkontoret til et nyt domicil. I den forbindelse blev 3 udvalgte firmaer indbudt til at afgive pris på opgaven.

Flytningen omfatter 130 medarbejdere/arbejdspladser og skal gennemføres i september måned.

Målet er klart – AAB ønsker på ingen måde at flytningen må påvirke den daglige drift. Hverken forud, under eller efter den fysiske flytning.

𝗙𝗹𝘆𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝗶𝗻𝗸𝗹𝘂𝗱𝗲𝗿𝗲𝗿 𝗯𝗹.𝗮.:

  • Projektplanlægning: I tæt dialog med styregruppen hos AAB, stiller Mesterflyt en projektleder til rådighed ifm. planlægningen op til den fysiske flytning
  • Opmærkningstrategi & seatingplan: Mesterflyt bistår kunden med relocationsservice ifm. opmærkning af al inventar og seatingplan på ny lokation
  • IT håndtering: Nedtagning af 130 arbejdsstationer og opsætning af samme på ny lokation.
  • Flytning af inventar: Total nedpakning, flytning, udpakning og opsætning af kontorinventar, serverrum og kopirum
  • Alle opgaver relateret til den fysiske flytning skal foregå over en weekend, således at medarbejderne ikke påvirkes af nedetid i den daglige drift – Det kalder vi 360 grader flytning.

Læs også hvordan vi har hjulpet Imotions og Odsherred Kommune med deres flytning.

Læs videre

Vinder udbud om flytteydelser til EEA

Det Europæiske Miljøagentur (European Environment Agency) ligger i hjertet af København på Kongens Nytorv. De er i gang med en større ændring af lejemålet, hvor de skal overgå til nye arbejdsmåder. I den forbindelse har de udbudt en rammeaftale, hvor ønsket var en professionel og erfaren flyttepartner, der kan hjælpe med sikker og effektiv eksekvering af de mange kommende flytteopgaver.

Mesterflyt er stolte af at være valgt som samarbejdspartner med det bedste mix af høj kvalitet, konkurrencedygtige priser og en målrettet miljøindsats.

Aftalen løber i minimum 2 år og kan forlænges til 4 år. Udover flytteopgaver indeholder kontrakten også ydelser som opmagasinering, ned- og udpakning, montage m.v.

Vi glæder os til at levere bæredygtige flytninger fra øverste hylde!

Læs videre

Udvidelse af vognparken

Mesterflyt har i dag fået tilføjet en ny flyttebil til samlingen

Denne gang det man i fagsproget kalder en “𝗸𝘂𝗻𝘀𝘁𝗯𝗶𝗹”, som kører med værdifuld kunst. Derfor er den indvendigt beklædt med filt hele vejen rundt til ekstra sikkerhed, foruden tæpper og bobleplast som det indbo vi kører med også er pakket ind i.

Bilen skal dog ikke bruges til særlig kunstkørsel – vi mener nemlig alle vores kunders ejendele er kunst. Derfor vil alle vores flyttebiler fremadrettet være indrettet som denne “𝗸𝘂𝗻𝘀𝘁𝗯𝗶𝗹”.
𝗗𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗻𝗲𝗿 𝘃𝗶 𝗲𝗿 𝗸𝘃𝗮𝗹𝗶𝘁𝗲𝘁 𝗻å𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗯𝗲𝗱𝘀𝘁

Nu glæder vi os til den bliver pyntet med vores logo og kommer ud og køre på vejene i hele Danmark.

Tak til Christian Lennett fra Renault Trucks Danmark for sublim behandling og en god handel.

Læs videre