Skip to main content

Forfatter: mesterflyt.dk

Bæredygtige Flytninger fra Mesterflyt

EEA - Det Europæiske Miljøagentur

IGEN ER VI VALGT SOM SAMARBEJDSPARTNER TIL DET EUROPÆISKE MILJØAGENTUR

Vi er henrykte over at kunne meddele, at Mesterflyt A/S har været dygtige nok til at vinde endnu et udbud fra Det Europæiske Miljøagentur (European Environment Agency) om flytteydelser til EEA. Det er med stor stolthed og dedikation, at vi igen er blevet valgt som den foretrukne samarbejdspartner til at bistå med deres vigtige flytteprocesser. Første gang Mesterflyt A/S indgik aftale med EEA var i 2021 hvor der ligeledes dengang blev skrevet en 4 årig aftale.

EEA

Det Europæiske Miljøagentur, centralt placeret på Kongens Nytorv i hjertet af København, står over for en spændende transformation af deres lejemål og arbejdsmetoder. I forbindelse med denne forandring har de søgt en pålidelig og erfaren flyttepartner, der kan sikre en smidig og effektiv gennemførelse af de mange kommende flytteopgaver. Vi er beærede over at være blevet udvalgt til denne opgave og ser frem til at levere vores bedste service med fokus på kvalitet, konkurrencedygtige priser og ikke mindst, en målrettet indsats for miljøet.

SOLID AFTALE OVER DE NÆSTE 4 ÅR

Den nye rammeaftale strækker sig over en periode på minimum 2 år, med mulighed for forlængelse i op til 4 år. Ud over traditionelle flytteopgaver inkluderer kontrakten også ekstra ydelser såsom opmagasinering, ned- og udpakning samt montage af møbler og inventar.

Vi er forpligtede til at levere flytninger, der ikke blot opfylder, men overgår forventningerne. Vores dedikerede hold er klar til at sikre, at ethvert skridt af flytteprocessen udføres med omhu og professionalisme, samtidig med at vi bevarer vores fokus på at minimere vores miljøpåvirkning.

VI ER STOLTE OVER SAMARBEJDET

Vi takker Det Europæiske Miljøagentur for deres tillid til vores evne til at levere førsteklasses flyttetjenester, og vi ser frem til at fortsætte det givende samarbejde, hvor vi sammen arbejder mod en mere bæredygtig fremtid. Lad os sammen skabe forandringer og flytte mod en grønnere horisont!

Vi er stolte over at kunne være en del af dette skift og ser frem til at demonstrere vores engagement i bæredygtighed, kvalitet og professionalisme i alle aspekter af vores arbejde med Det Europæiske Miljøagentur.

Læs videre

Mesterflyt vinder udbud med fokus på bæredygtighed

I Mesterflyt, er vi en førende aktør inden for flyttebranchen. Derfor er vi også stolte over at annoncere en vigtig sejr i et netop afsluttet offentligt fællesudbud, der omfatter syv indkøbende kommuner. Denne kontrakt, med en samlet forventet omsætning på 10 millioner DKK om året, markerer en betydelig milepæl for os og vores fortsatte vækst – den markere også begyndelsen på en offentlig sektor der begynder at tage miljøet alvorligt, som den første af sin slags, der rent faktisk vægter miljø i deres tildeling og ikke udelukkende pris.  Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2024.

De 7 kommuner er:

Frederiksberg Kommune, Herlev Kommune, Ballerup Kommune, Gentofte Kommune, Rudersdal Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune & Gladsaxe Kommune. 

Grønt engagement

Vores succes i dette udbud skyldes vores stærke engagement i bæredygtighed, hvilket udgjorde 40% af tildelingskriterierne, samt konkurrencedygtige priser, som udgjorde de resterende 60%.

Med en imponerende samlet score på 8,07 ud af 10,00, markant foran den nærmeste konkurrent med en score på 6,00, demonstrerer vi vigtigheden i at have vores miljø for øje. En investering vi startede allerede tilbage ved vores grundlæggelse i 2017 og som nu begynder at bære frugt – også hos vores kunder.  

Emissionsfrie kørsler

Et nøgleelement i vores tilbud var løftet om emissionsfri kørsler. Vi har forpligtet os  til at udføre 75% af kommunernes flytteopgaver med eldrevne køretøjer.

Dette ambitiøse løfte understøttes af en betydelig investering i grøn teknologi, herunder anskaffelsen af to eldrevne biler i december 2023 og tre nyudviklede eldrevne flyttelastbiler i andet kvartal af 2024.

Disse køretøjer, som rammer markedet i første halvdel af 2024 sikre at der også er effektivitet i brugen af disse med en rækkevidde der ikke hidtil er set på større køretøjer. Dette er med til at sikre optimal udnyttelse i daglige operationer. 

Vi ser ind i en mere miljøvenlig transportsektor

“Denne kontrakt er et bevis på Mesterflyts engagement i at lede vejen for en mere bæredygtig fremtid inden for flyttebranchen,” siger Victor Helgogaard, direktør for Mesterflyt.

Vores investering i eldrevne køretøjer og vores fokus på kvalitet og empati i alle aspekter af vores service, afspejler vores forpligtelse over for både vores kunder og miljøet.

Vi har et kæmpe ansvar for at forsyne kunder med klimavenlige og ansvarligt arrangerede flytninger. Og vi er meget opmærksomme på, at vi låner og bruger samfundets fælles ressourcer til at gøre det.

Læs videre